Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er en moderne og digital betalingsmetode. Det betyder, at de midler brugerne er i besiddelse af kun eksisterer via internettet. Valutaen er sikret via en ny netværksteknologi kaldet “blockchain”, der har en ekstremt høj grad af sikkerhed, gennemsigtighed samt tillader fuld anonymitet.
Fakta om kryptovaluta:
For at kunne modtage og sende kryptovaluta skal man bruge en wallet (red. En digital pung) og her betyder sikkerhed alt. Til trods for at kryptovalutaen benyttes og beskyttes af et underliggende blockchain system, er selve opbevaringen af coins en udsat situation grundet eventuelle hacker angreb, scams og lignende. Sikker opbevaring er således altafgørende.
Hvad er blockchain?
Blockchain begrebet dækker over flere ting: en datastruktur, en algoritme, en gruppe af teknologier og som en form for ”paraply-betegnelse” for distribuerede “peer-to-peer”-systemer, der fungerer inden for samme område.
Der er derfor ikke alene tale om en teknologi, der tjener som platform for bitcoin, men en teknologi, der kan anvendes på enhver form for digitaliseret data, uanset om disse vedrører sundhedsinformation, forsikringer, skatteinformationer, lån, vareindkøb eller kontraktvilkår. Mulighederne er derfor enorme, og flere spår teknologien til at blive det største siden kommercialiseringen af internettet.
Et eksempel er Mærsk, der er gået sammen med IBM om at udvikle et system til håndtering af shipping bestillinger baseret på blockchain. Systemet blev lanceret i august 2018, og forventes at kunne fjerne op til 15% af prisen på shipping, når det er fuldt ud implementeret. Det skal skabe tillid og ensretning i det papirarbejde, som shippingbranchen ellers ofte tumler med.